Birkerød Apotek

Information
Birkerød Apotek
Teglporten 27, 3460 Birkerød
45 81 05 83
Mandag – torsdag 09.00-18.00
Fredag 09.00-18.00
Lørdag 09.30-14.00
Søndag Lukket
Det moderne Apotek
Salg af medicin er kun én ud af mange opgaver, som Birkerød Apotek løser i det daglige. Vi spiller en langt mere synlig rolle i borgernes dagligdag end tidligere, og apoteket er i dag på mange måder sundhedssektorens første kontakt til borgeren.
Sundhedsydelser
På Birkerød Apotek tilbyder vi forskellige former for sundhedsydelser til vores kunder. Det er vi glade for at kunne – og det er vores kunder også.
- Har du fx fået konstateret en kronisk sygdom, kan du, under visse forudsætninger, få to gratis medicinsamtaler med en af apotekets farmaceuter.
- Til brugere af inhalationsmedicin tilbyder vi et gratis 10 minutters tjek af, om inhalatoren bliver brugt korrekt. I 2019 lavede Birkerød Apotek fx mere end 400 TPI’er (”Tjek På Inhalationen”).
- Også influenzavaccinationer kan vi klare. Siden efteråret 2019 har vi tilbudt influenzavaccinationer, og til efteråret 2020 udvider vi tilbuddet til også at omfatte vaccination mod lungebetændelse.
Apomaten hele døgnet
Kan du ikke nå at hente din medicin eller andre varer i apotekets åbningstid, kan du bestille dine varer til afhentning fra apotekets udleveringsautomat. Vi kalder den for ”ApoMaten”. ApoMaten kan sammenlignes med en almindelig pakkeboks, og den virker på samme måde. Når medicinen er betalt og klar til afhentning i ApoMaten, får kunden en sms med en sekscifret kode. Når koden er indtastet, kommer det bestilte ud af lugen.
Bestilling af medicin og andre varer
På vores hjemmeside www.birkerødapotek.dk kan du bestille det, du har brug for enten til afhentning inde på apoteket eller til udlevering i vores ApoMat. Vores chauffør kan, mod en fragtpris på 75 kr., levere på din hjemadresse fra mandag til fredag.