Lille My – Strik og Sy
Information
Lille My – Strik og Sy
Hovedgaden 30, 3460 Birkerød
51 23 17 68
Mandag Lukket
Tirsdag-Fredag 10.00-17.30
Lørdag 10.00-14.00
Søndag Lukket
Alt hvad hjertet kan begære
Lille My – Strik & Sy er hele Birkerøds og Rudersdals butik for alt med garn, strikning og hvad dertil hører. Butikken har over de seneste par år udviklet sig til at blive en af de mest populære garnbutikker i Nordsjælland. Vores kunder kommer langvejs fra, og vi er rigtig glade for at dele vores passion for garn og kreativitet med dem allesammen.
Vi fører alt fra Sandnes Garn samt udvalgt garn fra mærker som Cewec, Permin, Hjertegarn og Filcolana. Du finder også diverse tilbehør til projekterne som: Strikkeopskrifter, lynlåse, sytråd i mange farver, rynkebånd, skråbånd og et kæmpestort udvalg af knapper!
Vi yder desuden den service, at hvis du har købt garn og opskrift hos os, kan du altid komme ind i butikken for at få hjælp, råd og vejledning med projektet.
Vidste du….
…at vi i vores sy-værksted reparerer og lægger dit tøj op? At vi også har en strikke-café, hvor vi hver den tredje onsdag i måneden fra 18:30-21 tager vores eget strikketøj med hjemmefra og mødes i butikken for at hygge og strikke sammen? Ring og meld dig til – vi glæder os til at byde dig velkommen.
I Lille My – Strik og Sy har vi også for vane at kaste os ud i sociale projekter, som fx ”Hue forbi”, hvor frivillige strikker huer (og vanter og halstørklæder) til de hjemløse af garn doneret af gavmilde mennesker.
Her kan du finde os
Udover butikken i Hovedgaden 30 har vi også salg af alle vores varer via vores flotte hjemmeside. Og du finder os selvfølgelig både på Instagram og Facebook, hvor du bliver holdt informeret om diverse aktiviteter og arrangementer. Vi er meget flittige med vores opdateringer.